Alsidige teams er alfa og omega

leisure games in summer day

Jeg har efterhånden set rigtig mange startups, og det er min erfaring, at teamet er det allervigtigste, når man skal banke en forretning op fra bunden.

Mange studerende starter virksomhed og det er virkeligt positivt, men mange gør også det, at de starter virksomhed med venner, som har præcis den samme profil som dem selv. Det er et skidt udgangspunkt. At bygge en virksomhed op er utroligt krævende og kun de virkelig gode teams overlever. Det er derfor fuldstændigt essentielt, at man tænker i kompetencer, når man sætter holdet.

Det handler altså om at komme ud af andedammen og opsøge nogle mennesker, som tænker tingene anderledes end, man selv gør. Hos SEED Capital plejer vi at sige, at et godt team udgøres af en produktvisionær, en tekniker og en med kommerciel forståelse. Det skaber simpelthen den bedste grobund for succes.

Det er umådelig svært at sætte det perfekte team på formel. Dog mener jeg, at startups med én founder, som udgangspunkt, er en dårlig ide. At starte virksomhed kræver meget komplementære kompetencer, der sjældent besiddes af én person. Derudover har man som founder ikke nogen at sparre med i fortrolighed, og det skal vitterligt ikke undervurderes.

Men man kan også være for mange founders og ende i en situation, hvor alle vil bestemme og ingen kan blive enige. Der skal være klare linjer og kun én skipper. To-tre komplimentære co-founders er et godt antal i begyndelsen.

Handing Off the Baton

Vi oplever en gang imellem, at vi får serveret et godt projekt, hvor det eneste der mangler er nogle, der kan eksekvere. Det dur ikke. At være iværksætter rimer på passion og energi som skal omsættes til relevant handling. Det er vigtigt, at dem der skal føre ideen ud i livet selv har født den og brænder for at se den blive til virkelighed.

Et rigtig godt team får sådan nogen som mig til at spærre øjnene op, og tiltrækker andre talenter, som var de en magnet. Grundstenene til et sådan team kan jeg, som investor, ikke skabe.

Ulla Brockenhuus-Schack
Managing Partner, SEED Capital.


Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s