Bliv iværksætter ved at overtage en eksisterende virksomhed

Drømmer du om at springe ud som iværksætter? Der findes et mindre risikofyldt – og ofte overset – alternativ til at starte op selv: At overtage en eksisterende virksomhed. Rekord mange virksomheder står i de kommende år over for et ejerskifte, og transitionen fra én ejer til en anden rummer ofte et stort vækstpotentiale.

For de fleste er iværksætteri ofte forbundet med at starte en virksomhed op helt fra bunden. Men det er ikke den eneste vej til at realisere dine iværksætterdrømme. Der gemmer sig et mindst ligeså stort potentiale i at overtage og videreudvikle en eksisterende virksomhed. Og ofte er chancerne for at overleve også væsentligt større, sammenlignet med at starte en ny virksomhed op.

Et godt alternativ til at starte egen virksomhed Der kan være flere gode grunde til at købe en virksomhed. En af dem er, at der er mindre risiko forbundet ved at videreføre en eksisterende virksomhed, fremfor at starte en ny. Overtager du en eksisterende virksomhed, vil denne ofte allerede have opbygget et brand og et kundegrundlag. På den måde kan du som iværksætter bruge energien på fx at videreudvikle produkter i stedet for at stable en hel organisation på benene. Og det vil øge sandsynligheden for at lykkes.

Skab vækst og arbejdspladser med et ejerskifte Ejer- og generationsskifter tegner sig for knap en tredjedel af vores finansieringsaktivitet i Vækstfonden. Det er bl.a. fordi, at transitionen fra én ejer til en anden rummer et stort potentiale for vækst. Den nye ejer vil nemlig typisk have andre ambitioner og friske idéer med sig, og det kan flytte forretningen til et endnu højere niveau. Med gennemsnitlige årlige vækstrater på 5 og 7 pct. i henholdsvis antal ansatte og omsætning klarer ejerskiftevirksomheder sig godt gennem de første tre år – og konkursraten er tilsvarende markant lavere end ved opstart af en ny virksomhed*.

Mange ejerskifter i sigte
Inden for den næste årrække står et rekord højt antal virksomheder over for et ejerskifte. Så har du modet til at overtage ejerskabet og drive forretningen videre, kan et ejerskifte være en god vej til livet som iværksætter – hvad end du er intern eller ekstern køber.

*Kilde: Få succes med dit ejerskifte, Ejerskifteanalyse 2014, Vækstfonden,
http://www.vf.dk/nyheder-og-analyser/analyser/2014/ejerskifte.aspx

Af Henrik Holst Elstrøm, erhvervskundedirektør i Vækstfonden


Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s