Brug for mere iværksætterånd i virksomhederne

I disse år bliver vi næsten ugentlig præsenteret for en ny iværksættervirksomhed i medierne, som har opfundet en smart dims, en ny teknologi, en revolutionerede måde at bruge data på eller noget andet, som dækker kunders eksisterende eller endnu ikke registrerede behov. Og det er altid imponerende at følge de unge iværksættere og deres energi. Men entreprenørskab – det at finde på nye måder at gøre tingene på med et højt niveau af risikovillighed og fandenivoldskhed – bør ikke kun være for iværksættere. Hvis der kommer lidt mere iværksætterånd og entreprenørskab ind i de etablerede virksomheder, så vil det – gjort på den rigtige måde – kunne kaste en lang række fordele af sig. Kombinationen af den eksisterende organisationsmuskel og iværksætterens dynamik vil virkelig kunne øge konkurrenceevnen. Men hvordan skal man bære sig ad?

Iværksætteriet i Danmark er i voldsom vækst i disse år, og det afspejler sig i høj grad, når man ser antallet af nystartede virksomheder: I 2015 var der næsten 20 procent flere CVR-numre sammenlignet med 2013. Samtidig buldrer det frem med iværksættervirksomheder på de videregående uddannelser startet af entreprenante og nyskabende studerende, og det er en udvikling, som vi tror vil fortsætte og forstærkes i de kommende år.

Det er tydeligt, at de unge iværksættere kæmper for at få succes og med tiden at kunne ansætte og skalere virksomheden. Ambitionerne er klare: virksomheden skal vokse, blive levedygtig og generere overskud. Iværksætterne knokler for deres virksomhed og skæver ofte misundeligt til de etablerede virksomheder, når successen skal sammenlignes på antal ansatte, omsætning og overskudsgrad.

Ikke desto mindre bliver det ofte en ”dem og os kamp”. De unge iværksættere søger i deres higen efter succes efter sprækker i de eksisterende virksomheders produkter og processer. Vi kender alle historierne om både Nokia og Blockbuster. Virksomheder, der var giganter på hvert sit marked, men som blev overhalet af nye forretningsmodeller og en teknologisk udvikling, der ændrede spillereglerne på ganske kort tid. De innoverede ikke i tide eller de tog, set i bakspejlet, de forkerte beslutninger. Det banede vejen for rising stars som som Apple og Netflix.

14h05567_rf

Iværksætterne kan gennem deres indsigt i nye teknologier og via deres handlekraft tilføre etablerede virksomheder det ekstra lag af konkurrencedygtighed, der kan give dansk erhvervsliv et internationalt forspring, også på lang sigt. Iværksætterne har en anden tilgang til det at drive virksomhed, som skinner igennem i alle aspekter af deres arbejde. For entreprenørskab, innovation og iværksætterånd er ikke kun for de nye virksomheder – det er i særdeleshed også vigtigt i etablerede virksomheder. Apple og Netflix er netop eksempler på denne omstilling, fra eksempelvis at gå fra postordre DVD’er til udvikling af en streamingtjeneste.

Udfordringen kan være, hvordan man som etableret virksomhed sætter entreprenørskab i system og knytter bånd til iværksætterne. Det findes der heldigvis gode modeller for allerede.

Eksempelvis kan virksomheden indgå i et SpinIn samarbejde. Industriens Fond har i samarbejde med Århus Universitet udviklet nogle rammer for formaliseret samarbejde mellem iværksættere og etablerede virksomheder. Formålet er, at iværksætterne og de etablerede virksomheder hjælper hinanden på de områder, hvor de hver især har udfordringer. Andre virksomheder har været med til at udvikle nye uddannelser eller forskningsprojekter, som kan være med til at opdyrke nye forretningsmuligheder.

En såre simpel metode er at tilbyde lokaler til små startups. Eller at skabe et decideret inkubationsmiljø for iværksættere, der arbejder inden for samme område som virksomheden. Danfoss har som eksempel haft succes med at tilbyde iværksætterprojekter lokaler, som ikke længere var anvendt. På den måde får iværksætterne et fagligt miljø, hvor de måske endda kan få råd og sparring fra erfarne medarbejdere, og samtidig kan de tilføre virksomheden en snert af iværksættermentalitet, og der kan opstå synergier mellem den etablerede virksomhed og iværksætterne.

Mange erhvervsfolk viser sig også og deltager i iværksættermiljøet. F.eks. som dommer i en iværksætterkonkurrence, som mentor for unge startups eller som sponsor af iværksætterinitiativer. Der findes i dag et utal af iværksætterorganisationer, som tager imod erfarne erhvervsfolk med kyshånd. Som eksempel har Fonden for Entreprenørskab mere end 1.000 frivillige erhvervsfolk som årligt biddrager.

mentor-grafik
Kilde: EY Entrepreneurskab Barometer fra 2016/17

Verdens største virksomheder, Google og Apple, har fundet ud af at der en gode ide at investere i startups. Der findes i dag mange venturefonde, som rejser penge fra investorer, investerer disse penge i unge virksomheder med stort vækstpotentiale, udvikler virksomhederne og sælger dem til nye ejere, når de er vokset og modnet. Den samme strategi kan de etablerede virksomheder også gøre brug af (corporate venturing). Her søger man efter en mere strategisk investering. Google og Apple er med deres Venturearme nogle af de mest fremtrædende investorer i det amerikanske iværksættermiljø. Det er blandt andet gennem Google Ventures, at virksomheden er trådt ind på så forskellige markeder som termostater og selvkørende biler. Det er en mere kontant måde at komme i direkte kontakt med innovative unge virksomheder på. Investeringerne øremærkes til udvikling af nye, spændende og innovative produkter, som igen er med til at øge konkurrencekraften.

 

14h05594_rf

Det kan også være en god ide simpelthen at slå lejr i iværksættermiljøet. F.eks. har LeoPharma åbnet et kontor i iværksætter-mekkaet Silicon Valley, og umiddelbart er der ikke noget profitmål for det nye enmandsbetjente kontor i USA. De ønsker til gengæld at starte samarbejder med både universiteter, etablerede tech-virksomheder og ikke mindst små nystartede iværksættervirksomheder.Idag er der flere – særligt internationale virksomheder – der gør brug af internationale forretningsplans- og innovationkonkurrencer til at tiltrække nye forrtningsmuligheder. Med disse kan de tiltrække nye innovationer fra alle steder i verden. Eksempler på dette er f.eks. Intel og Hyundai.

Mulighederne for at få mere iværksætterånd spænder vidt. Fra alt til at bruge lidt tid på at skabe en relation til iværksættermiljøet til kontante investeringer i startups. Hvordan den enkelte virksomhed får skabt mere iværksætterånd, det opfordrer vi i høj grad virksomhederne til at drøfte.

Vi er af den klare overbevisning, at de etablerede virksomheder vinder mere ved involveringen end ved at lade være. Både på den korte og den lange bane.

Af vicedirektør Kent Damsgaard, Dansk Industri og adm. direktør Christian Vintergaard, Fonden for Entreprenørskab.


Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s