Over 90% af danske virksomheder har uanede muligheder – nøgleordet er eksport!

14H05997_RF

For et lille land som Danmark er det altafgørende, at vores virksomheder sælger varer i udlandet. Og danske varer er heldigvis eftertragtede i store dele af verden. Alligevel er kun 8 pct. af danske virksomheder aktive på eksportmarkederne. Det kan vi gøre bedre – og vi skal gøre det bedre. Også selv om den internationale handelssituation kan virke usikker med bl.a. Brexit og en amerikansk præsident, der tilsyneladende vil lukke USA om sig selv. Globaliseringen stopper dog næppe nu.

Afstandene bliver mindre og mindre. Internettet, EU, digitalisering, infrastruktur, euroen og medier m.m. – listen over forhold, som nedbryder grænserne, er lang.

Derfor er globaliseringen en megatrend, som alle virksomheder skal forholde sig seriøst til. Om det er en trussel eller en mulighed, kommer an på perspektivet. Men det er et faktum, at udenlandske virksomheders andel af omsætningen i Danmark udgør knap 25% – og andelen er stigende. Det viser, at danske virksomheder skal være i stand til at klare sig i den internationale konkurrence – også selv om virksomhederne kun opererer på det danske marked.

Heldigvis har danske virksomheder også været dygtige til at få en bid af det udenlandske marked. Danske virksomheder har således stort set lige så mange ansatte uden for landets grænser som i Danmark. Set i det lys, er det tankevækkende, at kun ca. 8% af de danske virksomheder er aktive på eksportmarkederne. Hele den danske eksportsucces bliver altså båret af ganske få virksomheder.

Nærmarkederne er mere tilgængelige end nogensinde Med EU og den europæiske samhandel ligger store eksportmarkeder som fx Tyskland og Sverige lige for. Her har mange eksportvirksomheder taget deres første internationale skridt. På nærmarkederne er de kulturelle forskelle heller ikke helt så store, som hvis man bevæger sig til fx Kina, Rusland eller Asien.

Der vil altid være en eller anden form for international politisk uro, men hverken Brexit eller Donald Trump vil bremse den internationale samhandel. Handel er positivt for alle parter i det store billede. Det ved både Trump og briterne, selv om den populistiske retorik til tider fylder meget. Når medierne smører tykt på og ser begrænsninger, trusler og stor usikkerhed, skal vi notere os, at globaliseringen ikke lader sig stoppe af den grund.

14H06048_RF

Eksport som en del af strategien Danske virksomheder skal satse mere på eksporten. Det skal være en del af virksomhedernes strategi at tænke globalt – at se grænser som ikke andet end streger på et kort. Vores virksomheder har rigtig meget at byde på internationalt. Og vi kan konkurrere.

For vækstambitiøse virksomheder er eksport i højeste grad en nødvendighed, fordi det danske marked i sig selv har en vis markedsmæssig begrænsning. Det understøttes af, at den internationale konkurrence kræver, at virksomhederne i stigende grad specialiserer sig på et givent område. Og jo mere nicheorienteret en virksomhed er, jo større markedsområde har den brug for.

Dermed ikke sagt, at eksport er nogen nem disciplin. Det bliver det aldrig. Det stiller krav til organisationen – i form af såvel kompetencer som ressourcer.

Der er masser af hjælp at hente Danske virksomheder skal tro på egne kvaliteter, sætte sig nogle ambitiøse mål og gå efter mulighederne. Den danske forretningskultur, vores innovative tilgang og ikke mindst det faktum, at danske produkter og serviceydelser er eftertragtede ude i verden, kan i mange tilfælde hjælpe virksomhederne godt på vej. Det samme kan de forskellige brancheorganisationer, eksportforeninger, udenrigsministeriet og mange andre med stor eksportviden. Tag imod al den hjælp, du kan få.

I Jyske Bank er vi også klar til at hjælpe vores kunder ud i verden. Uanset hvor du vil hen, har du en bank, der understøtter dine ambitioner. Hvad holder dig tilbage?

Rune Møller, forretningsdirektør -Indland Erhverv, Jyske Bank


Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s