12 anbefalinger fra DI til fremme af iværksætteri

Overhead view of architects and designers reviewing blueprints

På DI’s topmøde er der fokus på temaet globalisering. Hvad har det betydet for Danmark? Og hvad skal vi gøre herfra som et lille land i en stor verden, hvis vi vil forblive konkurrencedygtige og relevante?

Et vigtigt indsatsområde er at fremme iværksætteri og ikke mindst digitalt iværksætteri. Vi har mange iværksættere, der gør det godt, men med få midler kan vi forbedre deres vilkår markant. En nylig gennemgang af, hvordan det egentlig står til med vores iværksættermiljø – med særligt fokus på vores digitale iværksættere – viser, at selvom vi generelt placerer os fint i sammenligningerne med andre lande, gør vi det ikke nær så godt, som man kunne forvente af os.

Gennemgangen af Digitalt iværksætteri i Danmark kan læses her

Ifølge Global Entrepreneurship Index skaber vi simpelthen ikke så mange nye digitale virksomheder i forhold til Danmarks BNP, som andre lande gør. Vi bliver bl.a. overhalet af Estland, som virkelig har haft succes i de senere år med at sætte sig selv på iværksætterverdenskortet. De har været langt dygtigere end Danmark til brande sig som iværksætterland og har fx gjort det muligt for iværksættere fra hele verden at starte virksomhed i Estland og få et såkaldt e-borgerskab.

Vores største udfordringer for de digitale iværksættere handler om mangel på risikovillig kapital, mangel på digitale talenter og vores kultur i forhold til iværksætteri. Angående risikovillig kapital gælder det, at bl.a. vores nærmeste nabo Sverige, der ellers ligner Danmark, har et langt større marked for risikovillig kapital og dermed et langt bedre grundlag for vækst. Manglen på digitale talenter er samtidig så stor, at hver anden virksomhed, der har prøvet at ansætte it-medarbejdere, har haft vanskeligt ved dette.

Endelig spiller kulturen en stor rolle for, hvordan Danmark bliver opfattet som iværksætterland og for hvordan iværksættere, der tør løbe en risiko, bliver fremmet. Derfor bør vi have mere fokus på fortællingen om Danmark som et attraktivt land for digitale iværksættere. En fortælling, som både de succesfulde iværksættere, regeringen og vores nye digitale ambassadør kan være med til at brede ud.

Woman trying virtual reality simulator glasses glasses reaching

DI har formuleret 12 anbefalinger til, hvordan vi kan forbedre vilkårene for de digitale iværksættere – og for den sags skyld også for de fleste andre iværksættere. Anbefalingerne handler grundlæggende om at:

  • Skabe nemmere adgang til risikovillig kapital til især unoterede virksomheder
  • Skabe bedre rammevilkår for iværksætterne ved at gennemføre en national handlingsplan for digitale kompetencer
  • Og at skabe nemmere adgang for internationale talenter

Se alle DI’s 12 anbefalinger til fremme af digitalt iværksætteri

Regeringen har fremlagt et erhvervs- og iværksætterudspil med mange gode tiltag. Og Iværksætterpanelet har fremlagt yderligere en række anbefalinger. Vi håber, at vi med vores 12 forslag her kan bidrage med yderligere inspiration til de kommende forhandlinger om at fremme iværksætteri i Danmark.

Af Kent Damsgaard, vicedirektør, DI


Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s