Er opkøb en del af din vækststrategi?

walk

Der er et aktivt M&A-marked for tiden. Selv blandt virksomheder med høj organisk vækst er mange også aktive i opkøbsmarkedet. 29 pct. af vækstvirksomhederne har foretaget – overvejende mindre – opkøb eller indgået i fusion inden for de sidste tre år. 

M&A-aktiviteten (fusioner og opkøb) er både i Danmark, Norden og globalt på højt niveau. Virksomheder jagter nye vækstmuligheder, og også de danske vækstvirksomheder kigger mod muligheder for opkøb. Inden for de seneste tre år har 29 pct. overtaget en anden virksomhed, og der kan være mange grunde til, at opkøb er på den strategiske dagsorden. Det viser undersøgelsen EY Entrepreneurskab Barometer 2018/2019, der bygger på interview med deltagere i konkurrencen EY Entrepreneur Of The Year.

For succesfulde virksomheder kan opkøb sætte endnu mere fart på udviklingen, men ofte er det ikke blot drevet af ambitionen om øget omsætning. Opkøb kan også være en genvej til nye kunder og markeder, til dygtige medarbejdere og knowhow eller ny teknologi, ” siger Martin Wiig Nielsen, Partner i EY.

DiagramBlandt de 29 pct., der har foretaget opkøb de seneste tre år, peger hele 95 pct. på, at overtagelsen udgør mindre end 25 pct. af det samlede bruttoresultat.

”Det kan se ud til, at der i mange tilfælde er tale om mindre akkvisitioner, hvor virksomhederne kigger mod opkøbsemner, der kan supplere kerneforretningen. Der kan også være nogle, der står i spidsen for en konsolidering i et marked, hvor de kan udbygge en førerposition,” forklarer Martin Wiig Nielsen.

 

 

Er priserne høje?
I medierne har flere iagttagere og aktører i markedet i den seneste tid talt om, at priserne på virksomhederne er nået højt op. Peter Vejlgaard, Partner i EY, er helt enig i, at der er øget konkurrence i opkøbsmarkedet og påpeger, at både køber og sælger skal forberede sig godt.

”For køber handler det om, hvorvidt der er en rimelig pris i forhold til den værdi, det kan tilføre. Derfor ligger der en stor opgave i at identificere de rette muligheder og se, hvor opkøb kan gøre en forskel. Dernæst kræver selve integrationen ofte hårdt arbejde, så det bliver muligt at realisere de forventede synergier.”

 

Søren Smedegaard Hvid, Partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year.

Læs mere om EY Entrepreneur Of The Year på www.eoy.dk

 

 


Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s