Når snyd og bedrag bliver et skjult konkurrenceparameter og korthuset vælter

Businessman Builds a Tower

Snyd og bedrag findes overalt. I de fleste brancher og industrier og i de fleste lande. Ledere som bruger alle kneb for at vinde. Medarbejdere som bare ikke kan holde sig til ordentlighed. Og bestyrelser, aktionærer og forbrugere, som lader sig forføre.

Er du også en af dem, som igennem årene er blevet blæst omkuld af virksomheders enestående vækstrater. Du læser bøger om dem, du går til foredrag med dem og du stiller spørgsmålstegn ved dine egne evner, som åbenlyst ikke kan måle sig med de sande vindere. Året efter…. årtiet efter…. læser du på forsiden af fremtrædende medier, at virkeligheden er en helt anden. At ledelsen og bestyrelsen har brugt ufine kneb, for at fremme sine egne og aktionærernes interesser. Du fjerner dine bøger fra reolen og du refererer ikke mere til den fremtrædende leder eller bestyrelsesformand, som du ellers tidligere har rost i mange forskellige sammenhænge.

Vi der holder foredrag og forhåbentlig derigennem inspirerer, bruger andres eksempler til at understrege Uniques og impact – lige indtil vi må bruge de selvsamme eksempler til at understrege det modsatte. Talentløshed og egoisme.

Arv eller miljø?
Der er helt garanteret ledere på executive niveau, som er født med narcissistiske træk, der ikke kan fjernes og som driver personen i alt hvad han eller hun gør. Til en start måske bare små ’snigere’, som i første omgang ikke skaber problemer og som støt og roligt vokser sig til reelt snyd og bedrag. Svinestreger som hen ad vejen ikke bare omfatter personen selv, men også mennesker omkring.

Alle ledere – stor som lille – skal præstere og bliver målt på det meste. Samfundet er optaget af præstation, performance, vækstrater, konkurrence og presset kan måske gøre den svage sjæl overordentlig kreativ. For sandheden er jo, at kun de færreste virksomheder, kan trylle enorme vækstrater frem på rekordtid. Eller hvad?

Jeg ved ikke, hvordan man som bestyrelse kan afdække denne risiko. Det er jo lige netop det, som er problemet. Disse mennesker kan forføre, kommunikere og ofte tage æren for resultater, som i virkelighedens verden ikke ER skabt eller alene skabt ved at snyde og bedrage.

Ledelsen, bestyrelsen eller medarbejderne?
Ofte opstår situationer, hvor hverken direktion eller bestyrelse har handlet uordentligt eller ansvarsløst, men hvor en menig medarbejder eller to formår at snyde systemet for egen vindings skyld eller måske bare for spændingens skyld. En ledelse og bestyrelse skal tage ansvaret. Det ligger ligesom i opgaven, i titlen, i lønnen.

CardMedier går amok. De gennemførte svinkeærinder, får store konsekvenser for andre. Øvrige ansatte, ledelsen, bestyrelsen, kulturen, aktionærerne, kunderne, familien. Jeg kender til eksempler på virksomheder, hvor medarbejderne, som ikke har haft noget som helst at gøre med det opdagede bedrag, er flove, kede af det, mister selvværd og i resten af livet skal trækkes med et C.V. hvor en fortid i en uvederhæftig virksomhed reducerer deres tro på fremtiden. Det fanme uhyggeligt, du!

Når flere virksomheder eller institutioner inden for samme branche snyder og bedrager, tager vi som samfund de andre med i faldet. Og den potentielt rene virksomhed udsættes for mistro og mistillid. Uanset om bedraget iværksættes på det ene eller andet organisatoriske niveau, skal der ikke meget til at vælte korthuset, der som bekendt ikke kan stå uden et bæredygtigt fundament.

Kan det undgås?
Snyd og bedrag har altid eksisteret i den ene eller anden form. Og spørgsmålet er om det helt kan undgås. KAN man etablere et system – menneskeligt eller maskinelt, som effektivt og træfsikkert kan detektere snydepelsene uden at gå på kompromis med innovation, fornyelse og mod? I stormagasinerne har man indsat et vagtværn. Skal vi gøre det samme i Danmarks små og store selskaber og institutioner? Eller skal vi i stedet ramme synderen, ved at indføre endnu højere straffe for den som reelt begik forbrydelsen? Skal vi løfte forsikringshonorarerne eller bruge løgnedetektorer når vi ansætter?

Jeg tror, at de fleste af os helst vil leve og agere i et samfund baseret på tillid og troen på det bedste i alle. Men det betyder jo også, at vi sommetider tager fejl. Indført compliance giver mening og gør vurderingen objektiv. Men det forhindrer ikke at skaden kan ske. Og at et bestemt medie slår læserrekorden når nyheden lækkes.

Hvor er jeg glad for, at være direktør for en virksomhed med kun 12 ansatte og ingen aktionærer.

Gitte Haaning Høj, Direktør, CONNECT Denmark


Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s