Nye initiativer til finansiering af tidlige virksomheder

Economic Recovery

I august sidste år skrev jeg et indlæg her til bloggen, hvor jeg understregede vigtigheden af særligt nystartede virksomheders adgang til risikovillig kapital som en forudsætning for deres succes. Samtidig beskrev jeg, hvorfor jeg mener, kapitalmarkedet har en opgave i at guide iværksætteren på rette kurs, da mange unge virksomheder ikke nødvendigvis på forhånd har sondret mellem de mange typer kapital og udbydere, der findes.

I mellemtiden er den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet trådt i kraft. Fra 1. januar 2019 fik Vækstfonden sammen med Innovationsfonden til opgave, at yde risikovillig finansiering til tidlige og vidensbaserede virksomheder. Innovationsfonden skal være den primære indgang til tilskudsmidler til videnbaseret iværksætteri, mens Vækstfonden bliver den samlende indgang til låne- og egenkapitalformidling. Alt sammen med det formål, at skabe sammenhæng og enkelthed i systemet og bygge bro mellem virksomheder/aktører i de meget tidlige faser og relevante, kommercielle investorer.

Efter tæt dialog med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kapitaludbydere om behovene og ønskerne i markedet lancerede Vækstfonden og Innovationsfonden sammen i januar en række nye initiativer til iværksættere.

I forbindelse med den nye struktur på det danske erhvervsfremmesystem er der dog en vigtig pointe at fremhæve for virksomheder på jagt efter kapital – hvad enten man er nystartet eller veletableret.

Der er nemlig tendens til at anskue sammenhængen mellem virksomhedens udviklingsstadie og typen af kapital den kan opnå som led i vækstplanerne som lineær. Forestillingen er, at iværksætteren finansierer den spæde start med sparepengene eller små lån fra familie og venner. Efterfølgende søger virksomheden om statens bløde penge gennem Innovationsfonden for senere at gå efter det første lån eller investering, enten gennem private aktører eller gennem statens hårde penge, som Vækstfonden forvalter.

Den finansieringsrejse er tilfældet for rigtig mange danske virksomheder. Men der er undtagelser, og det er vigtigt at gøre opmærksom på. Fx kan du som etableret virksomhed sagtens søge om statens bløde penge. Det er ikke for sent, bare fordi virksomheden har eksisteret i mange år. Større virksomheder kan fx søge om penge i Innovationsfonden til selvstændige projekter. Samtidig er det ikke nødvendigt for en iværksætter at have været forbi statens bløde penge for senere at kunne få et lån eller en investering. Statens bløde og hårde penge kan også tages ind i virksomheden simultant – der er mange kombinationsmuligheder.

Formålet med omlægningen af erhvervsfremmesystemet er at skabe et effektivt og overskueligt system med blot to indgange. Det skal være nemt for virksomheden at få adgang til kapital, så mangel på finansiering ikke bliver en hæmsko for vækst.

Henrik Holst Elstrøm, Erhvervskundedirektør, Vækstfonden


Kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s